Leddet
Som omdrejningspunkt er det leddet, der afgør, hvor stor en del af kraften på grebene der skal overføres til tangens effektive punkter: Til tangens skærekanter eller gribekæber.
Selve leddet kan være designet omkring en skrue, en nitte eller en støbt bolt, alt efter hvilken belastning tangen er designet til.
Det kræver uhyre store præcision under fremstillingen af alle ledoverflader at sikre, at en tang med et fast omdrejningspunkt kan rotere uden spil og stadig bevæges smidigt. Forbindelsen mellem de to tanghalvdele kan realiseres ved en række forskellige udformning af ledsamlingen.
Overlapsamling
Når tangens to halvdele er forbundet med en overlapsamling, som det er normalt på knibtænger, bindetænger og skævbidere med høj udveksling, ligger de to halvdele ovenpå hinanden uden udsparinger. På denne måde kan tangens greb gøres meget robuste.
Enkeltled
Ved anvendelse af en enkeltledssamling er begge halvdele af tangen skåret halvt ud. På denne måde kan de to tanghåndtag placeres inde i hinanden. Den ydre overflade af nitteområdet er glat og helt uden takker.
Boksled
Tænger med boksled er særligt hårdføre. Ved denne ledtype har de ene håndtag en gennembrydning, som det andet håndtag føres igennem. En ledstift på begge sider samler de to dele, så begge greb kan føres sikkert.
Glideled
Glideled gør det muligt at tilpasse tangens gribekæber til forskellige emnestørrelser. Til dette formål gøres kæbeåbningen større eller mindre. Dette gøres ved at flytte tanghåndtagene ind mod eller væk fra hinanden. For at dette kan fungere, aktiveres der enten en låsemekanisme ved at åbne tangens håndtag yderligere, eller der betjenes en fjederbelastet bolt, som gør det muligt at foretage den ønskede justering. Klassiske eksempler på tænger med denne ledtype er vandpumpetænger og tangnøgler.
